Den
Bulede
Verden


Bo Rune Madsen

24.02 - 01.04

'DEN BULEDE VERDEN'



Bo Rune Madsen forlod i 2015 den anerkendte musikgruppe Mew.
Siden har han beskæftiget sig med billedkunst og nu annoncerer han den 'Den Bulede Verden' – sin første udstilling af værker.

Læs med, og forstå hvorfor denne udstilling er vedrørende, og fortjener fordybelse.

Jeg er billedemager. Med mine vandarme og tentakler maler jeg Den Bulede Verden. Jeg maler det jeg ser – ikke hvad en linse på et kamera ville opfange, men derimod et personligt syn af lys, form og farve filtreret igennem mine følelser. Man ser igennem sine følelser og ind på verden. En slags selvudsigt: Jeg maler derfor ikke alene det jeg ser, men også det jeg føler.

Når man som jeg er i bevægelse fra eet kunstnerisk felt over i et andet er bliver det åbenlyst for én, at genrerne er forbundet. Ellementer som struktur, stemning, fortælling, rytme og dynamik er fællesmængde. Man bærer meget med sig, men har samtidig en anderledes baggrund, noget der i bedste fald kan generere nye perspektiver. Jeg har erfaring med at skabe, – I know whats art and whats snot. Jeg søger at tage noget indefra og manifestere det uden for mig selv, Og hvis du lykkedes med at skabe dit eget billedesprog og får stablet et billede op, vil dem, der kigger på det, mærke kunstneren ånde, bløde og bule ud inde bagfra, hvorved vi forbindes og rykker tættere på hinanden.

Billederne er også udtryk for en arbejdsform, en praktik og en tilgang til det at skabe. Jeg er direkte i min skabelsesprocess. Jeg søger en expression – et komprimeret udtryk af en stemning, ikke det perfekte. Legen er målet fremfor et endeligt og perfekt resultat. For alt er i udvikling: jeg er ( mine øjne, mine tanker, mit humør ), farverne er ( lyskilder, kontekst, materialets møde med verden ), papiret er ( retter det sig, krøller det sammen ), verden er ( lys, skygge, luftfugtighed, jordskælv etc). Jeg er tiltrukket af den ægte verden, det jeg kalder Den Bulede Verden. Verden, i særdeleshed naturen er organisk men ofte er det vi forsøger at skabe ind i verden lige og uden kanter, uden tekstur og uden farve.

Vi tiltrækkes af orden og lige linier, næsten som i et instinktivt forsøg på at besejre naturen og komme i sikkerhed for den. Vi forsøger – men uden held, at male vægge hvide, mens beskidte børnefingre kommer i vejen. Vi retter bulerne i bilerne og bulerne i os selv, men sådan er verden ikke. Den er skæv, fuld af snavs, uforudsigelig og med massere af buler i. En verden der langt oppefra ser ordnet ud, men som tæt på ikke er det. Alting forvitrer og forgår og alt organisk rådner op. Også os. Dette langsomme traume ligger som en undertone for os gennem livet og det er det DEN BULEDE VERDEN handler om.

Next

IMAGES FROM THE EXHIBITION



Next

More Info

Sign up to our newsletter and we'll keep you updated on upcoming shows.

NEWSLETTER